At gennemføre en test/analyse

Vi forstår, at det kan virke skræmmende at skulle gennemføre en test/analyse. Gennem forståelse for hvad, der måles, hvordan man gør det og hvad resultaterne siger, vil det give dig de bedste forudsætninger for at præstere efter din bedste evne.

Hvordan gennemføres en

Person Profil Analysen (PPA) er en adfærdsprofil, der giver en ikke-kritisk adfærdsmæssig analyse af en person, designet til at at fremhæve hans eller hendes styrker.

Ved gennemførelse af en PPA er der ingen rigtige eller forkerte svar - du kan ikke bestå eller dumpe. Dine svar vil fremhæve specifikke styrker og give meningsfulde oplysninger, der kan hjælpe dig med at møde kravene fra dine omgivelser, det være sig arbejdspladsen, klasseværelset eller idrætsområderne.

Profilen skal udføres i enrum og uden afbrydelser. Du skal sigte på ikke at anvende mere end højst 8 minutter på at gennemføre den. Du skal udføre Person Profile Analysen mens du tænker på dig selv i din nuværende arbejdssituation; hvis du ikke for øjeblikket er i job, så tænk på dig selv i dit seneste job. Har du aldrig været i job - eller er det mere end 6 måneder siden, så tænk på dig selv i sociale situationer.

Du præsenteres for sæt med fire ord. Du skal vælge det ord, som MEST beskriver,  hvordan du faktisk agerer i arbejdssituationen og derefter et ord, der MINDST beskriver, hvordan du faktisk agerer i din nuværende arbejdssituation. Din første indskydelse er som regel den mest præcise. Ud fra de svar, du afgiver, skabes en rapport.

General Intelligence Assessment (GIA) er en evnetest, der måler flydende intelligens og udviklingspotentiale.

Dette er en tidsstyret test, der administreres gennem Thomas' website. Den består af 5 individuelle deltest, som er konstruerede til at måle flydende intelligens og derved give indikation af din sandsynlige respons på træning og evne til at tænke hurtigt.

GIA består af deltestene; Verbal ræsonnement, Opfattelsesevne, Talhastighed og -nøjagtighed, Sproglig forståelse og Spatial visualisering. Testen måler en kombination af hurtighed og præcision.

For at give fuldstændig information omkring GIA, er der udarbejdet en forberedelsesguide. Den indeholder eksempler på opgaver i testen og giver dig mulighed for at øve dig. Vi anbefaler stærkt at kandidater læser denne guide inden gennemførelse af testen.

Trait Emotional Intelligence Questionnaire (TEIQue) ser på en persons evne til at forstå og kontrollere egne følelser og genkende og håndtere andres.


TEIQue

Spørgeskemaet består af 153 spørgsmål. For hvert spørgsmål er der syv mulige svar, gående fra 1 = Ikke enig til 7 = Meget enig. Det bør tage ca. 25-35 minutter at gennemføre denne assessment.

TEIQue-SF

Thomas TEIQue Short Form (TEIQue-SF) giver et snapshot af de overordnede niveauer af emotionel intelligens. Spørgeskemaet består af 30 spørgsmål. For hvert spørgsmål, er der syv mulige svar, gående fra 1 = Ikke enig til 7 = Meget enig. Det bør tage ca. 5 minutter at gennemføre denne assessment.

I overensstemmelse med teorien bag trait emotionel intelligens, er der ingen rigtige eller forkerte svar, ingen dårlige scorer, men alene facetter af følelser, som måske eller måske ikke er relevante for din nuværende situation. Du skal arbejde hurtigt og intuitivt og undgå at tænke for meget over den præcise betydning af udsagnene.

Thomas 360 er en kompetence analyse, der giver objektiv feedback.


Fokusperson

Som udvalgt 360 fokusperson, er du målet for en 360 analyse. Du vil modtage en email, der forklarer de opgaver,  du skal udføre. Dine respondenter (de mennesker, der giver feedback omkring din performance) kan være udvalgt af din organisation men det kan også være bestemt, at du selv skal udvælge, hvem du ønsker der skal give feedback til dig. Du skal udvælge mellem 5 og 24 respondenter. Disse kan f.eks. være leder, kolleger, ligestillede eller medarbejdere.

Respondent

Du vil modtage en email invitation der fortæller, at du er udnævnt til respondent i forbindelse med en 360 analyse og at du bedes udfylde spørgeskemaet inden en bestemt deadline.

Spørgeskemaets format

Et 360 graders spørgeskema består normalt af 3 hovedsektioner:
• Rating af udsagn: fokusperson og respondenter bliver bedt om at bedømme udsagnene baseret på deres observationer på en foruddefineret skala.
• Kompetenceprioritering: fokusperson og respondenter bliver bedt om at prioritere kompetencer i forhold til deres relevans for fokuspersonens jobrolle.
• Kvalitative kommentarer: her bliver du bedt om skriftlige kommentarer omkring fokuspersonens styrker og udviklingsområder

Med Thomas Engage kan i fastlægge engagementsniveauerne i organisationen og identificere potentielle tiltag for at foretage nødvendige forbedringer.

Så snart din organisation har igangsat en Thomas Engage undersøgelse, vil du  modtage en email, der beder dig udfylde vurderingen.

Engage består af op til 28 udsagn på en foruddefineret skala gående fra 'Aldrig' til 'Altid' og yderligere 2 kvalitative spørgsmål. Din organisation kan vælge at tilføje yderligere kvalitative spørgsmål til spørgeskemaet. Undersøgelsen bør tage omkring 5 minutter at gennemføre og vil bede dig overveje udsagn, som f.eks. 'De mennesker, jeg arbejder sammen med, lytter til hvad jeg har at sige".

Når du har gennemført vurderingen, vil du blive stillet nogle demografiske spørgsmål. Informationen i disse spørgsmål bliver ikke offentliggjort og anvendes alene til at skape Engage-rapporten.