Tips og råd

Tag et kig på nogle af de oftest stillede spørgsmål om psykometriske test for at forberede dig på de analyser/test du er blevet bedt om at gennemføre

Hvad er psykometri?

Dette kunne blive langt og kompliceret. Men kort sagt, handler psykometri om teorierne bag psykologiske målinger, som f.eks. måling af færdigheder og viden, evner og personlige træk.

Psykometriske teorier ligger til grund for testværktøjer, som f.eks. Thomas' suite af testværktøjer.

Hvad er psykometriske tests?

Psykometriske test giver indsigt i, hvad der foregår 'under overfladen'. De sammenligner en persons præstationer med andres eller viser, hvad en persons styrker og begrænsninger. Ægte psykometriske test kigger på tre grundlæggende områder:

  • Evner: individets kapacitet til at arbejde med tal, ord, diagrammer og systemer
  • Færdigheder: hvad et individ faktisk ved indenfor et område
  • Personlighed: hvordan et individ er tilbøjelig til at handle. Dette dækker et stort antal aspekter, fra motivationsfaktorer og værdier, over hvordan de karakteristisk reagerer på autoritet til personens ærlighed og integritet.

Bland disse og du får dedikerede tests indenfor områder, som emotionel intelligens, indlæringskapacitet, lederskab, kundeserviceorientering og hvordan mennesker tænker - områder, der er direkte relaterede til bestemte karrierer. Bedøm et større antal personer i din organisation, så kan du få en organisatorisk profil: hvor godt arbejder dine teams, hvilke specifikke færdigheder mangler i, hvem vil passe ind?

Hvad bruges psykometriske tests til?

Test anvendes blandt andet til at rekruttere nye medarbejdere, identificere personer med udviklingspotentiale, rådgive medarbejdere, der underpræsterer, sammensætte teams, karrierevejledning, coache mennesker, identificere stress faktorer i organisationen, beslutninger vedrørende den bedste organisatoriske eller team struktur og skabe incitamentsprogrammer, som virkelig motiverer - i stort set alle medarbejderrelaterede beslutninger, individuelt eller i teams.

Måler psykometriske tests kun IQ?

Vi tror ofte, at tests ser på, hvad du kan; at en test er noget du kan bestå eller dumpe i. Men du ved, at din viden kun er en del af hvad du kan bidrage med - i skolen, på jobbet eller derhjemme. Med tanke på, hvor hurtigt verdenen forandrer sig, kan det synes bedre at finde ud af, hvad og hvor hurtigt en person kan lære i fremtiden, snarere end hvad de ved nu.

Hvad, der ofte kendes som de 'blødere' faktorer, er i stigende grad vigtige for succes, f.eks.: Hvor godt du forstår og kommer ud af det med andre mennesker, din evne til at lede, hvor langt du følger regler eller kommer med dine egne unikke løsninger og din evne til at håndtere stress. Testning handler lige så eget om disse faktorer som om at 'vide-det-hele'.

Hvad er en adfærdsanalyse?

Personlighed og adfærdsanalyser på arbejdspladsen beskriver, hvordan et individ sandsynligvis vil reagere.

Denne information kan anvendes til at identificere den type job, som de vil være gode til, hvordan de sandsynligvis vil reagere under pres, og hvor godt de vil passe ind i et team og endda hvilken type karriere, som vil passe bedst.

Disse typer af assessments ser på, hvordan mennesker agerer og besvarer spørgsmål som:

  • Hvad motiverer dem?
  • Hvad er deres styker og begrænsninger?
  • Hvad er den foretrukne kommunikationsstil?
  • Hvordan samarbejder de med kolleger?
  • Hvad er deres værdi for organisationen?
  • Justerer de adfærden for at tilpasse sig den nuværende arbejdssituation?
  • Hvordan reagerer de i en presset situation?
  • Hvilken ledelses- eller coachstil får dem til at præstere maksimalt?

Adfærdsprofilering vil viser ikke 'gode' eller 'dårlige' egenskaber hos en person, den giver ganske enkelt en forståelse for, hvordan en person fortrækker at agere i sit arbejdsmiljø og de karakteristika personen udviser. Der findes ingen 'rigtige' eller 'forkerte' svar.

Personlighed og adfærdsanalyser kan anvendes indenfor rekruttering, identifikation af potentiale, udvikling, sammensætning af teams, karrierevejledning, forbedring af kommunikation og til at få det bedste ud af sine medarbejdere gennem bedre ledelse.

Hvad er en evnetest?

En evnetest måler en persons flydende intelligens - hvor hurtigt de kan lære og fastholde nye færdigheder og procedurer. Evnetests er en præcis og pålidelig indikator for en persons udviklingspotentiale.

Evnetest giver en mere objektiv metode til at vurdere en persons evner. Evnetest kan besvare spørgsmål som:

  • Kan personen tænke og reagere hurtigt?
  • Kan de håndtere de mentale krav i rollen?
  • Kan de trives i et miljø med mange forandringer eller et dynamisk miljø?
  • Kan denne person blive succesfuld?
  • Er der tale om en problemløser?

Disse tests er designet til at måle dit potentiale fremfor din viden. De omfatter ofte verbale, numeriske og ræsonnementstests. For eksempel er numeriske test designet til at måle hvor hurtigt og let dit sind kan manipulere tal - ikke hvor præcist du kan udføre regnestykker eller andengradsligninger.

Hvorfor anvender organisationer psykometriske test?

Psykometriske assessments kan anvendes til at rekruttere nye medarbejdere, identificere potentiale, udvikle, sammensætte teams og får det bedste ud af medarbejderne gennem bedre ledelse.

Reseach viser, at interviews, referencer og ansøgningsskemaer er ret dårlige til at forudsige, om en person vil lykkes. Interviews er særligt farlige fordi de er under inflydelse af menneskers fordomme, sympatier og antipatier. Ved at anvende testværktøjer kan aldrig helt eliminere disse faktorer, men de kan gøre faktorerne mindre fremtrædende.

Hvorfor anvendes psykometriske test indenfor uddannelsesområdet?

Psykometriske assessments kan anvendes til studerende, lærere og uddannelsesorganisationer for at få det bedste ud af deres medarbejdere.

Assessmentsw kan give praktiske karriere råd til studerende og dermed hjælpe den studerende til at bygge bro mellem uddannelse og arbejde. Psykometri kan hjælpe studerende til at fastslå deres styrker og begrænsninger, hvilket kan hjælpe til at finde de rigtige destinationer efter skole eller universitet.

Uddannelsesorganisationer anvender også psykometriske assessments til at rekruttere, udvikle og lede deres medarbejdere, inclusive lærere og støttepersonale. Assessments hjælper med til at placere rette person i rette jobrolle, og giver dermed større klarhed i alle medarbejderrelaterede beslutninger.

Hvorfor anvendes psykometriske tests indenfor idræt?

Psykometriske assessments anvendes i idrætsmiljøer til at skabe avancerede coaching og træningsprogrammer, håndtere sportsfolkenes udvikling, opbygge relationer mellem træner og idrætsudøvere, forbedre kommunikationen i teams og øge præstationerne.

Psykometri kan hjælpe idrætsorganisationerne til at få det bedste ud af deres folk; om det er trænere, idrætsfolk eller supportpersonale. Assessmentværktøjer kan give objektiv feedback på det menneskelige potentiale i teams, klubber og organisationer.

Hvor kan jeg støde på tests og hvorfor?

Du kan støde på test og analyser i nogle af nedenstående situationer:

  • I skolen og universitetet som led i karriereprogrammer
  • Som led i coaching og udviklingsprogrammer for idrætsfolk i forbindelse ned forbedring af præstationerne
  • For at skære ned på antallet af ansøgere til et job - testen anvendes sammen med dit CV for beslutning om du skal indkaldes til interview
  • Ved dit første interview - disse kan indgå i de spørgsmål, der stilles, for at kontrollere at du ikke har snydt i en online-test eller anvendt efter interviewet for at beslutte, om du skal indkaldes igen.
  • Ved det endelige interview - her anvendes de til at tjekke det indtryk, du gjorde ved tidligere interview eller til at fremhæve områder, der kræver nærmere diskussion.
  • Assessment centre - til visse jobs kan du blive bedt om at møde op til en eller to dage af aktiviteter. Disse kan inkludere rollespil, gruppediskussioner, rigtige arbejdsopgaver og tests.

Test og analyser anvendes også til medarbejdere for at: forberede mus-samtaler, evaluere træningsbehov og -resultater, identificere medarbejdere til udvikling og lederskab, evaluere stressniveauer og trivsel, se hvordan medarbejdere arbejder sammen og som forberedelse til coaching.

Testning er meget udbredt fordi det hjælper med til at gøre alle disse processer mere fair for alle involverede parter. Dermed for du også mulighed for at lære noget mere om dig selv.

Hvad måler de så?

Generelt dækker psykometriske tests 3 nøgleområder, der måler, hvad der foregår inden i dig og hvordan det påvirker din adfærd. Du vil sandsynligvis blive stillet overfor en af 3 typer test:

  • Evnetests: Gamle IQ-test gav dig et tal, som udtrykte din intelligens. I dag ved vi, at der er mange forskellige typer intelligens. De mest almindelige tests bedømmer verbal, abstrakt, spatiel og numerisk intelligens, men der er mange andre - for eksempel emotionel intelligens.
  • Videns eller færdighedstests: Hvad ved du? (Hvad betyder f.eks. ROI?) eller ved du, hvordan noget skal gøres (f.eks. klip og indsæt i Microsoft Word)?. Disse tests ligner de test, man har prøvet i skolen eller gymnasiet.
  • Personlighed/adfærd: Gode personlighedstests er baseret på en teori og mange års videnskabelig forskning, hvor de afprøves af millioner af mennesker for at opbygge profiler på de type af personer, som er succesfulde i forskellige jobs. De 
  • Old IQ tests claimed to give one number that expressed your intelligence. Nowadays, we know that there are lots of different sorts of intelligence. The most common tests assess verbal, abstract, spatial and numerical intelligence but there are many others - emotional intelligence for example.
  • Knowledge or skills tests: Do you know something (‘What is meant by R.O.I.?' for instance) or do you know how to do something (cut and paste text in Microsoft Word for instance)? These tests are most like school and college tests. De gør ikke krav på at kunne sammenfatte dig eller forudsige, hvordan du vil reagere i alle situationer; de måler din tendens til en specifik adfærd.
Hvornår bliver jeg testet?

Tests anvendes på forskellige stadier, og hvornår bliver testes afhænger af den situation, hvor du bliver testet. I erhvervslivet anvendes test på forskellige stadier af rekrutteringsprocessen. Test anvendes også til udvikling og kan derfor blive bragt i spil på  hvilket som helst tidspunkt af et udviklingsforløb, karriere- eller træningsprogram. Personen, som administrerer din assessment, vil informere dig om, hvornår de planlægger at teste dig og hvorfor. Du vil sandsynligvis få adgang til testen via e-mail.

Ligner de ugebladenes quizzer?

Nogle psykometriske test gør. Mange anvender enkle rigtige/forkert svar. Nogle beder dig vælge det ene ud af 3 eller 4 svar, som bedste afspejler dine synspunkter. Andre derimod, vil vise dig former, tal og billeder. I mange, er der ingen rigtige eller forkerte, men blot svar, der afspejler din personlighed eller adfærd. Uanset hvad du ser, så er forskellen mellem en god psykometrisk test og en quiz, det som ligger bag testen: over 100 år af teori, data indsamlet om andre mennesker, komplekse statistiske teknikker og den præcise måde, hvorpå elementerne er formuleret og udtaget eller ordnede. Nogle gange ligner en rigtig psykometrisk test en quiz... men der foregår en masse under overfladen.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Du bør tage testen i et godt miljø, hvor du kan koncentrere dig om den uden afbrydelser. Hvis du tager testen i skolen eller på et kontor, bør testens administrator sætte sig ned sammen med dig og gerne forklare, hvis der er noget, som du ikke er sikker på. Kontroller at testen ser godt ud - at det ikke er en fotokopi eller en billig udskrift. Stil spørgsmål omkring testen: hvad den skal bruges til og hvordan den anvendes i processen.

Hvis du tager testen via internettet, så sørg for at vælge et sted og tidspunkt, hvor du føler dig godt tilpas, ikke bliver forstyrret og har tid til at gennemføre den.

Endelig, er alle gode testbrugere uddannet til at give feedback til dig på,  hvordan du præsterede, når testen er tolket. Dette bør du altid tilbydes, idet du har ret til at forstå resultatet og lære lidt mere om dig selv.

Afgør testen om jeg får jobbet eller ej?

Nej, ikke på egen hånd.  Gode test leveres kun til personer, der er trænet i brugen og de ved, at test ALDRIG alene bør ligge til grund for en beslutning. Tests anvendes som led i en proces, hvor hvert led (interviews, referencer, job simulationer) giver forskellige dele af puslespillet. Tests måler kun specifikke aspekter af mennesker og anvendes ofte til at udfordre subjektive følelser og folks fordomme med mere objektiv, videnskabelig information omkring dine kvaliteter.

Fortæller testen, hvilket job jeg skal have i fremtiden?

Ikke nøjagtigt! Testen giver dig ikke en liste over jobs, du bør udføre, men fremhæver i stedet din grundlæggende adfærdsmæssige styrker og preferencer, hvilket giver dig en bedre forståelse af de arbejdsområder, der vil passe bedst til dig. Det giver dig indblik i, hvilken type arbejdsmiljø din adfærd passer til og hjælper dig med at træffe mere kvalificerede beslutninger, når du skal vælge din uddannelsesretning, begynder at arbejde eller dit næste karriereskridt.

Hvem ser resultatet af min test?

Vores tests er helt fortrolige, hvilket betyder, at de eneste, der har adgang til dine testresultater, er de, som administrerer testen/analysen. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at andre mennesker, såsom kolleger, lærere eller holdkammerater, ser dine testresultater. Du modtager også en kopi af dine resultater, hvis du ønsker at se dem.

Vi anbefaler at alle, der gennemgår en test/analyse, modtager feedback fra en trænet testadministrator, så snart testen/analysen er gennemført. Dette giver dig en dybere forståelse af dine resultater og mulighed for at drøfte eventuelle problemer, som du måtte have.

Skal jeg være nervøs?

En lille smule adrenalin hjælper i mange situationer, inklusive testning, men der er ingen grund til at være bekymret. Mærkeligt nok viser forskning at mange mennesker værdsætter en veldrevet test proces fordi feedbacken giver dem mere information omkring sig selv. Test er til for at hjælpe dig og den person, der administrerer testen til at træffe mere informerede beslutninger.

 

Er det ikke sådan, at folk ikke kan lide test?

Langt fra: Mennesker kan faktisk godt lide at udføre test fordi test fortæller dem noget om deres yndlingsemne: dem selv. Hvis den håndteres rigtigt, kan test/analyser forårsage god snak mellem kolleger, fordi det giver et fælles grundlag til at diskutere adfærd og følelser.

Kan jeg gennemføre testen på min mobil?

Det kommer an på testen! Alle vores assessments, der har et spørgeskemaformat (PPA, TEIQue og Engage) er fuldt kompatible med mobile enheder, således at du nemt kan udføre testen på en af disse enheder uanset, hvor du befinder dig.

Det anbefales ikke, at vores GIA test gennemføres på en håndholdt enhed. Det skyldes, at den i høj grad måler hastighed og nøjagtighed, hvorfor resultatet kan blive forvrænget ved brug af anden input metode (f.eks. touch skærm). GIA er kun kalibreret, justeret og normeret til brug for mus og tastatur.Derfor anbefaler vi en stationær computer som foretrukken platform til gennemførelse af GIA.

Nogle spørgsmål?

Vi er altid parat til at svare på spørgsmål. Kontakt os på +45 4449 1017.