Kognitiv

PsykometriskEmotionel intelligens

Kognitive færdighedtests er måske mest kendt som evnetest eller generelle intelligenstest. Der er en lang række af forskellige typer for kognitive færdighedstests, som du kan blive bedt om at gennemføre, når du ansøger om et nyt job eller f.eks. i forbindelse med en professionelt fagligt udviklingsforløb.

Kognitive evner drejer sig om, hvor hurtigt og præcist du kan behandle information. Denne kan være præsenteret verbalt, numerisk eller i spatiel eller abstrakt form. Thomas General Intelligence Assessment (GIA) måler dine kognitive evner og færdigheder på tværs af fem områder: Ræsonnement, Opfattelseshastighed, Talhastighed & -nøjagtighed, Sproglig forståelse og Spatiel visualisering. Denne sektion vil udforske nogle af de forskellige typer for kognitive evnetest, men først vil vi prøve at forstå, hvad disse test måler, og hvordan de scores.

Kognition er det ord, som psykometriske eksperter og psykologer bruger til at beskrive tankeprocesser. Dine kognitive evner omfatter dine tankeprocesser, som leder til din hastighed til informationsbehandling. Dette betyder, at vi ser på, hvor hurtigt du kan bevæge dig fra at opfatte og tilegne dig viden, til at fastholde den, organisere den omkring din eksisterende vide og dereftere være i stand til at anvende disse begreber i forskellige situationer. Dette relaterer sig til problemløsningsevner, analytiske evner og ræsonnement. 

Når du skal gennemføre en kognitiv evnetest, bliver testen sandsynligvis gennemført på tid. Du vil også opdage, at din score oplyses som en percentil score. Dette giver dig en idé om, hvordan din score ser ud, sammenholdt med en specifik population, der er valgt som en sammenligningsgruppe. Hvis din score f.eks. ligger i 36 percentilen betyder det, at din score var den samme eller bedre end 36% af den population, som du sammenlignes med. Denne sammenligningsgruppe eller normgruppe kan f.eks. være den danske arbejdende befolkning eller en normgruppe, der er specifik i forhold til f.eks. en jobrolle eller branche.

Det debatteres, om en sådan normgruppe bør være specifik i forhold til en jobrolle eller en branche, om f.eks. den normgruppe, som du sammenlignes med, skal være en population af personer, der arbejder indenfor HR. Men, dette vil så i givet fald ikke tage alle de forskelle i betragtning, som der vil være både mellem forskellige organisationer og mellem HR. En mere bred arbejdende population vil i stedet give dig mulighed for at holde et enkelt individs præstationer op mod alle, der arbejder i Danmark.

Der findes en bred vifte af kognitive evnetest, hvoraf nogle omfatter:

  • Verbal ræsonnement – problemløsning udfra koncepter, der præsenteres sprogligt
  • Numerisk ræsonnement - problemløsning udfra koncepter, der præsenteres i form af tal
  • Abstrakt ræsonnement – problemløsning fra visuelle koncepter og billeder
  • Mekanisk ræsonnement – at anvende sund dømmekraft ved anvendelse af grundlæggende principper indenfor videnskab og mekanik
  • Logik og logisk ræsonnement – anvendelse af sund dømmekraft og problemløsning ved at bruge logisk tænkning
  • Spatiel formåen – evne til at manipulere 2D former og visualisere 3D koncepter
  • Verbal formåen – komfort og dygtighed med sprog, f.eks. stavning, grammatik, synonymer, analogier, skriftlige instruktioner
  • Kvantitativ formåen – komfort og dygtighed med tal, f.eks. decimaler, brøker, procenter, talrækker, grundlæggende aritmetik, diagrammer og grafer
  • General Intelligence Assessment (GIA) – hastighed ved behandling af ny information og applikering af denne til allerede kendt viden

Disse kognitive evnetest kan hjælpe med at vise en arbejdsgiver, skole eller træner, hvor hurtigt du kan lære et nyt job eller opgave, hvor godt du vil være i stand til at træffe de rigtige beslutninger i rette tid, og om du kan klare dig godt i situationer, som enten er helt nye eller er komplicerede og om du kan udvise sund fornuft og komme med passende løsninger på problemer.

I sidste ende kan disse kognitive evnetest give en stærk indikation af den sandsynlige job performance såvel som identificere områder, som kræver udvikling og coaching. Sommetider kan kognitive evnetests anvendes i skoler for at give læreren en ide om, hvordan undervisningen skal fokuseres. Kognitive evner kan give forudsigelse omkring både jobmæssige og akademiske præstationer.