|
|
|
|
|
|
Teorien bag Thomas PPA
|
|
Dr. Marstons Teori om menneskelig adfærd - DISC
|
|
Thomas Person Profil Analyse (PPA) har sit adfærdsteoretiske afsæt i Dr. William Moulton Marston's teori (1928, 1931), hvor han definerede menneskelig adfærd som en funktion af 2 dimensioner:
Det eksterne miljø der kan beskrives som et kontinuum med to yderpoler, gående fra et meget antagonistisk til et meget favorabelt miljø.
Individets interne reaktion på påvirkningen fra omverdensmiljøet, beskriver Marston på en akse, gående fra en AKTIV til en PASSIV reaktion.
|
|
|
De to dimensioner formede Marston til en matrix, der beskrev individets typiske reaktionsmønster, givet en bestemt stimuli fra omverdensmiljøet - Marston beskrev 4 grundlæggende, adfærdsmæssige reaktionsmønstre eller adfærdstræk: Dominans, Indflydelse, Stabilitet, Compliance (DISC).
Marston's teori forudsatte, at de fleste mennesker vil være i stand til at udvise alle fire adfærdstræk på forskellige tidspunkter. Men, det forudsættes ligeledes, at et individ, gennem læring og erfaring, udvikler en livsstil, der lægger specielt vægt på visse adfærdsaspekter og mindre på andre.
Yderligere forskningsarbejder, gennemført i 1950'erne, har bekræftet Marston's teoretiske opstilling - 2 akser/4 dimensioner. Disse inkluderer; Gordon (1953), Denton (1954), LaForge (1955), Suczek (1955) og Clarke (1956).
|
|
Dr. Hendrickson - Anvendelse af DISC på arbejdspladsen
|
|
I slutningen af 1950'er og begyndelsen af 1960'erne udviklede Dr. Thomas Hendrickson m.fl. Marston's antagelser yderligere for at kunne udvikle Thomas Person Profil Analysen til anvendelse i erhvervslivet. Thomas PPA har siden da gennemgået rigoristiske tests for at bestemme dens pålidelighed og validitet. Studier udført i England, hvor Thomas PPA er blevet sammenlignet med 16PF og OPQ analyserne har vist, at Thomas PPA er konsistent i sin påvisning af samme adfærdsmæssige træk hos personer, der testes og retestes gentagne gange.
|
|
|
Thomas PPA systemet bygger på en forced choice og IPSATIV konstruktion. Dette betyder, at testpersonen beskrives i en selvrefererende metode eller relativ vurdering. Denne information anses for at være et værdifuldt supplement for enhver, der dagligt er involveret i ledelses- og HR- beslutninger.
Thomas PPA forsøger at bestemme, om en person, karakteristisk set, opfatter sig selv som udad søgende og/eller reagerende i en arbejdssituation, som vedkommende opfatter som venligt eller uvenligt og at kunne afsløre om reaktionsmønstret er proaktivt eller passivt.
Thomas PPA bygger som nævnt på forced choice princippet, hvor personen tager stilling til i alt 96 beskrivende ord, ordnet i 24 rækker. I hver række skal personen markere et M (most) for det ord, som han/hun mener, beskriver sig selv bedst og i samme række markere et L (least) for det ord, der beskriver personen mindst.
Det sæt beskrivende ord, som Thomas Hendrickson anvendte til de første eksperimentelle udgaver af spørgeskemaet, var baseret på Marston's originale arbejde. De 96 ord blev udvalgt således, at de havde maksimal "face validity" i forhold til Marston's teorigrundlag og hvert enkelt ord i et PPA spørgeskema, relaterer sig til en af de 4 adfærdsmæssige dimensioner i Marston modellen - Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Compliance - DISC.
|
|
Dr. Carl Jung - Inflydelse på Thomas PPA
|
Skønt Thomas PPA primært er baseret på Marston's teorier er den også influeret af Dr. Carl Gustav Jung. Jung's arbejde tager udgangspunkt i formodningen om, at der er tre par af funktioner, som udtrykkes forskelligt i hver person: ekstrovert - introvert; opfattelse - intuition; tænke - føle. I hvert tilfælde, vil en person udvise præference for den ene af de to muligheder, hvilket resulterer i otte mulige kombinationer eller typer. Dr. Marston's system er i fuldkommen matematisk harmoni med Jung's arbejde.
|
|
|
| |
|
|
|